Danish Music Award Folk 2017 – nomineringerne er nu offentliggjort!

2 mar
Undervejs på turné langs den amerikanske vestkyst har de spændende nyheder fra Danish Music Award Folk 2017 nået os, og der er allerede noget at fejre! Jeg er utrolig stolt og beæret over at finde mit navn på listen over nomineringerne til Årets Folkemusiker sammen med en række gode kolleger. Som om det ikke var vildt nok, så er vores Habadekuk-album “Mollevit” nomineret som Årets Folk Album, og vores duo Jensen & Bugge er nomineret til Årets Traditionspris!!! Læs mere her!

Det bliver helt sikkert spændende at komme hjem i næste uge, hjælp os meget gerne med at krydse fingre!!! Men først skal turnéens tre sidste Gangspil-koncerter spilles 🙂

 

Nye videoklip med Danmarks Rigsspillemænd er nu online!

11 feb

Med støtte fra Statens Kunstfond er 32 videoer nu tilgængelige online!
15 Danske Rigsspillemænd spiller og fortæller om deres musik. Fantastisk dokumentation af dansk traditionsmusik og dens mangfoldighed!

Blandt de numre jeg spillede da videoholdet var på besøg hjemme hos mig, blev Rask Kontra udvalgt og på linket her fortæller jeg lidt om min musik 🙂

Alle de nye videoer kan ses under fanebladet Se og hør på hjemmesiden: www.rigsspillemand.dk