Habadekuk

Photo Jari-Jukka Nippala

“Som sidste navn – og hvilket et – Habadekuk! Hold da op for en afslutning. Det kan nok være, at der kom gang i dansen. Det var bare så svært at sidde stille.”
– Jyske Vestkysten 9/3 2008 fra Danish Music Award Folk

Hårdtslående horn, heftig violin og medrivende rytmer kendetegner Habadekuk – et af Danmarks førende folkbands der får dig direkte på dansegulvet. Den kraftfulde blanding af salsa, jazz og folk giver et nyt liv til de gamle legendariske spillemænds dansemelodier. Forvent alt fra vilde polkaer og jigs til lyriske valse og rå sømandssange i en uforglemmelig live oplevelse.

Orkesteret har begejstret publikum i store dele af Europa og Canada. De har bl.a. optrådt på Tønder Festival, Skagen Festival, Strib Vinterfestival, Glastonbury Festival (UK), Cambridge Folk festival (UK), WOMAD (UK), Beverley Festival (UK), Mission Folk Festival (CAN), Canmore Folk Festival (CAN), Calgary Folk Festival (CAN), Winnipeg Folk Festival (CAN), Vancouver Folk Festival (CAN), Korrö Festival (SE), Linköpings Folkmusikfestival (SE), Irish Guinness Festival (CH), NAFCo Fiddle Conference (IRL), Festival des Traversées Tatihou (FR), Dranouter (B), Gooikoorts (B), Sounds of the North (PL), Haukelister Festival (NO) Koskis Folk (FIN), Folklandia (FIN), Rudolstadt (DE) Rainforest World Music Festival (MAL).

Gruppen er en alsidig blanding af kompetente musikere fra alle hjørner af den danske musikscene. Alle yderst professionelle og med fest i fingerspidserne!

Bandets cd’er, “HOPSADADDY”, “KAFFEPUNCH” & “MOLLEVIT” er udgivet på pladeselskabet Go Danish Folk Music, læs mere her!

Habadekuk er:

Jakob Holdesen Trompet * Rasmus Fribo Sax * Emil Mathiesen Kontrabas * Theis Juul Langlands Klaver * Peter Eget Harmonika * Kristian Bugge Violin – samt i øjeblikket vekslende besætning på trommer og basun.

Website: www.habadekuk.dk
Facebook: www.facebook.com/habadekuk
Twitter/X: www.twitter.com/habadekuk
Listen on Spotify!