Impuls Trio

Nr.: GO0711 – År: 2011
Udgiver: GO’ Danish Folk Music

Nomineret som “ÅRETS DANSKE FOLK ALBUM” ved Danish Music Award 2011!!!

Tre rutinerede traditionsfortolkere i et legende musikalsk fællesskab!

Med impulser fra spillemandsmusik, kontemporær folk og rock spiller de tre musikere kendte og ukendte perler fra den danske traditionsskat tilsat drone, sang og egne kompositioner. Eksplosivt, legende, lyrisk og råt. Tonen er umiskendelig dansk – udtrykket er nutidigt, kraftfuldt og iørefaldende.

Kristian Bugge (violin) – er en af Danmarks ypperste yngre fortolkere af den danske traditionelle balmusik. Han er uddannet på Folkemusiklinien ved Det Fynske Musikkonservatorium og modtog i 2004 DR P2’s Radium pris og i 2006 to Danish Music Awards som “Årets danske debut” og “Årets danske folk instrumentalist”. De senere år har desuden medført forskellige crossover-projekter som fx det engelsk/finsk/danske band Baltic Crossing, det danske folkemusik big band Habadekuk og samarbejdet med den klassisk uddannede slagtøjspiller Ronni Kot Wenzell.

Jesper Vinther (harmonika) – er en af danmarks absolut bedste harmonikaspillere indenfor folkgenren. Med sine skubbende rytmer, frække akkorder og følsomme melodispil har han skabt sin helt egen lyd. Jesper er uddannet på Folkemusiklinien ved Det Fynske Musikkonservatorium og spiller desuden i bl.a. Baltinget og Phønix, hvor han har modtaget flere Danish Music Awards. ….

John Bæk (guitar, mandolin & sang) – musiker, sangskriver og komponist; bl.a. kendt som én af frontfigurerne i det legendariske folkband Kætter Kvartet, der var med til at sætte nye standarter for den danske folkscene i 1990’erne. Som musiker og komponist er han en kreativ sjæl med solidt håndværk, skæve ideer og alsidighed som varemærke. Som guitarist og mandolinspiller har han udviklet sin egen unikke folkstil, der bevæger sig et sted mellem det lyrisk og rock’n roll.

www.impulstrio.dk

GO’ Danish Folk Music: www.gofolk.dk
Folkshop.dk – Ribe Landevej 190 – DK – 7100 Vejle, Denmark
Tel. +45 75 72 24 86 – Fax. +45 75 72 24 85 – E-mail:info@folkshop.dk – CVR-number: DK 20065397

Køb cd’en her:
folkshop.dk