Skaarup & Bugge

Photo Ronni Kot Wenzell

Photo Ronni Kot Wenzell

I denne duo, spillede Kristian sammen med den legendariske harmonikaspiller, Karl Skaarup fra Thy. Karl var først hans lærer under studierne på koncervartoriet i Odense, men derefter spillede de sammen til både dans og koncert indtil Karl døde den 12. november 2013. – Og her en smuk nekrolog.

Duoen Skaarup og Bugge fokuserede på traditionel folkemusik fra Thy med et link tilbage til rødderne som ingen anden levende musiker. En bro mellem generationer, højt teknisk og musikalsk niveau, improvisationer og humor samt Karl Skaarups speciale; frit improviserede soloer over en række fædrelandssange og salmer.

Karl Skaarup blev født i 1924 i Koldby i Thy, og boede til det sidste i sit barndomshjem i Koldby. Allerede som fireårig spillede Karl Skaarup første gang ude til bal med en énradet harmonika. Siden da har musik fyldt enormt meget hele hans liv.

I starten af 1980’erne har der ca. 6 gange årligt været arrangeret gammeldans på Snedsted Kro, hvor thymusikken dominerede repertoiret.
Karl og hans musik er blevet mere og mere kendt og efterspurgt i hele Danmark og ud over landets grænser. Han fik jævnligt invitationer fra Folkemusikhuse og spillemandsstævner i hele landet og spillede både til familiefester, almindelig folkedans og decideret »Thybal«. Han blev desuden også brugt som underviser på kurser og stævner, samt på folkemusiklinien på musikkonservatoriet i Odense.

I de senere år tog Karl ud og spillede både alene og i tre forskellige konstellationer. I Skaarups Four med Kenneth Krak, Esben Wolf og Malene D. Beck, i Karl Skaarups Trio med Jack Jacobsen og Gitte Thofte og som på hans nye CD, i duo med violinist, Kristian Bugge. Den 3. oktober 2008 belv Karl fejret med en stor fest på Snedsted Kro i anledning af hans 80 års jubilæum som spillemand! Den 7. marts 2009, ved Danish Music Awards/Folk festen i Tønder, blev han hædret og tildelt årets formidlingspris. Se Tv indslag her!
Karl opnåede også at fejre sit 85-års jubilæum som aktiv spillemand, har vi hørt om noget tilsvarende nogen steder? Det blev fejret med en stor festkoncert den 5. oktober 2013 i Vestervig Kirke i Thy hvor foreningen Thy Folkemusik stod for et meget flot program!

MySpace: www.myspace.com/karlskaarup