Velkommen!

Tag et kig rundt, f.eks er der en udbygget diskografi med masser detaljer og smagsprøver på udgivelser, pressebilleder, kalender o.m.a.

God fornøjelse!

Remastered version af mit første album nu endelig udgivet digitalt!

30 jun

Mit første album er endelig ude på alle de digitale streaming platforme, – i en ny remastered version som min gode ven Søren Oliver Due har stået for!!! Giv den et lyt via dette link: https://open.spotify.com/album/3xRwoAkG3D4Hd33NJX5dqa… eller søg efter “Kristian Bugge Radium Prisen” på hvilken som helst anden tjeneste.

Der er noget ungdommelig glæde og som skinner igennem i denne musik vil jeg mene, lad mig høre hvad du siger til det?
🕺🎉🎻🌞🍀🍾🇩🇰

#firstalbum #remastered #BalticCrossing #firstappearance #loadsoffriends #PeterUhrbrand #HeidiNuutilainen #AndersLarsson #MetteKathrineJensen #SonnichLydom #DanielHedman #AndersRinggaard #AndyMay #IanStephenson #EskoJärvelä #AnttiJärvelä #CormacByrne #nostalgia new cover photo by #JeppeWillumKejser

Mette Kathrine Jensen Stærk: harmonika
Heidi Nuutilainen: kontrabas
Peter Uhrbrand: klaver
Sonnich Lydom: diatonisk harmonika & mundhamonika
Anders Ringgaard: trækbasun
Anders Larsson: sang
Daniel Hedman: silverbas nyckelharmpa
Antti Järvelä: kontrabas, violin & mandolin
Cormac Byrne: bodhrán & percussion
Ian Stephenson: guitar & b/c knapharmonika
Andy May: northumbrian & uillean pipes (sækkepiber)
Esko Järvelä: bratsch, klaver & trædeorgel
Kristian Bugge: violin

Gæst i “sessions” hos DR P2!

27 jun

Fornyligt var jeg en tur i DR Byen som gæst hos vært Lasse D. Hansen i programmet “sessions” som udsendes løbende på P2. Det kan efterfølgende også findes via DR LYD eller dette direkte link.

Det var rigtig sjovt at være med, tak for invitationen Lasse!

Som billedet vider var udsendelsens tema “fiolspillere verden over” og indeholder noget af den musik der inspirerer mig allermest – rigtig god fornøjelse!

NY EP UDE NU!!!

27 mar

Vores nye trio, Morten Alfred & Vingården har netop udgivet en digital EP med fem numre!

Guitarist og sanger Morten Alfred Høirup, saxofonist Charlotte Andersson og jeg spiller en blanding af musik som Morten har skrevet, og musik som vi skriver sammen. Den nye EP hedder Druer/Grapes og kan findes og høres bl.a. på Spotify, Bandcamp og Youtube.

Trioen kan desuden opleves live på bl.a. Fannikerdage på Fanø d. 7. & 8. juli, Musik over Præstø Fjord d. 4. august, i Sthens Kirke i Helsingør d. 20. august, i Metronomen på Frederiksberg d. 14. september, og på Klaverfabrikken i Hillerød d. 11. november. Flere datoer på vej, hold øje med kalenderen her på siden!

Singledebut med Wenzell & Bugge!!!

21 aug

“Thytyrkeren” er ude nu på alle de digitale platforme! Første officielle udgivelse nogensinde fra duoen Wenzell & Bugge og her i fornemt selskab med gæstemusikerne JULLIE HJETLAND på sang og JOHN DOYLE på guitar! Søg på titlen eller følg dette direkte link!

Rigtig god fornøjelse og lad os høre hvad I synes!?
Kh Ronni og Kristian
Wenzell & Bugge (www.folkeslag.dk)

Ny single ude nu!

24 jun

Guitarist Morten Alfred Høirup og jeg har sammen komponeret en lille festmelodi! Den er dedikeret til min niece, lille Ylva som kom til verden i januar 2021. Og titlen er ligeledes inspireret af det stolte handelsskib Ylva som kommer hjem efter en lang og begivenhedsrig rejse til fremmede lande.
Hør den lige her!

Coverdesign ved Ronni Kot Wenzell på www.danishphotoanddesign.com

“Da vi sad og arbejde med den her melodi var vi meget optaget af at Kristians søster netop havde født en dejlig, lille pige som skulle hedde Ylva. Vi talte om den utrolige livsrejse hun nu skal ud på i de næste mange år, og samtidig fik vi billedet af et stort, gammelt sejlskib som vender hjem efter at have rejst tusinde af sømil i alt slags vejr.”

De to danske musikere violinist Kristian Bugge og guitarist Morten Alfred Høirup er begge veteraner på den danske og internationale folkemusikscene. Sammen med gode venner har de i årenes løb turneret med især traditionel dansk folkemusik i bl.a. Danmark, Norge, Tyskland, USA og Canada, og med Ylva’s Welcome spiller de nu ud med deres første fælles bud på spritny musik med rødder i den nordiske folkemusiktradition.

Ideen med den her melodi er at give den der lytter et håb og en tro på at det hele nok skal gå godt, og også gerne et ordentligt skud energi og lyst til bare at skråle med.

Ylva’s Welcome indgår Kristian Bugge og Morten Alfred Høirup et samarbejde med de to fremragende finske musikere Tapani Varis (kontrabas, jødeharpe) og Eero Turkka (mundharmonika, overtonesang og strubesang).

Ylva’s Welcome er indspillet og mixet hos producer og lyddesigner Torben Sminge i hans Snowville Recordingstudio i Odense, og mastering er foretaget af Søren Oliver Due.

Ny cd ude med Jagdselskabet!!!

4 mar

Pladen er netop landet fra trykkeriet og kan bestilles via vores pladeselskab, GO’ Danish Folk Music!
Al musikken er skrevet af min gode ven, Steen Jagd og spillet af ham, Malene Daniels Beck og undertegnede.

Singlerne “Pigernes Glæde” og “Ulla Berg Kvadrille” kan man høre på sin foretrukne online platform, fx via dette link: https://bfan.link/pigernes-glaede

Coverart: Ronni Kot Wenzell, foto: Henrik Jansberg

Hav en god dag 🕺💃🇩🇰🎶🎻🎹🎈 #jagdselskabet #newmusic #fiddletunes #danishmusic #nordicfolk #scandinavian #fiddlefun #partytimes