“Dwight’s Lamb Danish Tunes – 2nd edition including 5 bonus tunes added” er ude nu!

3 apr

Det er med stor fornøjese at vi nu kan tilbyde nodebogen “Dwight Lamb’s Danish Tunes – 2nd edition with 5 bonus tunes added” og endda med international forsendelse world wide! Vi har arbejdet hårdt på dette de forgangne uger og håber at det nu vil “falde på et tørst sted” for mange (folke)musikere derude. Vi håber at disse nye noder vil kunne være med til at afhjælpe lidt af den karantænerastløshed som mange af os kæmper med i denne tid.

Så vi tilbyder 46 traditionelle melodier fra Dwight Lamb og hans danske morfar, Chris Jerups repertoire samt et par stykker fra Dwights far, Clarence Lamb. Transkriptioner ved Jensen & Bugge, udgivet af Edition Svitzer.

Vi håber det vil bringe glæde. Med varme hilsner og ønsket om en uafbrudt strøm af musik!

Link til nodebogen https://editionsvitzer.com/catalog/3h54i2dayb/c-23/p-1481

Mere om Dwight Lamb:
* Læs her om hans store traditionspris
* Præsentationsvideo

Cover design: Ronni Kot Wenzell.

Det nye Gangspil dobbelt-album “2” er ude nu!

13 dec
Forsidebilledet til den nye cd er malet af Nils Thorlund (baseret på et fotografi af Sean Purser) cover design Ronni Kot Wenzell.

Godt fire år er gået siden det første udspil fra GANGSPIL. Vi har dog ikke ligger på den lade side, over 100 koncerter i USA og Canada er det blevet til. Samt kortere turnéer herhjemme, i Tyskland, Belgien, Finland og Frankrig.
Fra at være en trio, er vi nu en duo. Det har givet frihed til at dyrke det unisone duospil, som er det grundliggende i vores musik. Det har også givet frihed til at spille sammen med forskellige musikere, som alle på hver deres unikke måde, bidrager med en ekstra dimension. Det kan altsammen høres på det nye album. Stor tak for det, Malene, Vidar, Jacob, Lisbeth og Peter!
Vores repertoire vokser hele tiden og fire år er lang tid. Derfor noget så gammeldags som et dobbeltalbum. Derfor GANGSPIL 2! Vi håber det vil bringe glæde! Mere via linket her!

Udgivelsen findes rent eksklusivt kun i fysisk form, eneste online smagsprøver kan findes via Soundcloud!
Og i form af videoen om “Bonden og Smeden” her!

Fantastisk nyt og strålende timing ;)

16 okt

I dag er det blevet offentliggjort at vores nye Baltic Crossing jubilæumsplade “Carry on Crossing” er nomineret som “Årets Folk Album” ved Danish Music Awards! (www.folkdanmark.eu)
Vi er utroligt begejstrede og beærede over at være med i dette fine felt sammen med meget stærke kollegaer og gode venner, tusind tak for det! Og giv os meget gerne en hånd med at krydse fingre for et festligt udfald ved prisuddelingen den 10.november i København!!!

– som nævnt i overskriften er timingen helt utrolig skøn, da vi lige om lidt, netop i dagene 5-17.november er samlede i Danmark til den sidste del af dette års 15-års-jubilæumsturné! Vi håber at se jer både til prisfesten og derude på spillestederne i løbet af turnéen! – se alle detaljer i vores kalender på www.balticcrossing.com

Tætpakket høstsæson rundt om hjørnet!

4 sep

Vi har taget hul på september og dermed er høstsæsonen skudt i gang med ny travlhed mange steder. For mig var den første, spændende og nye oplevelse at sammen med Lene Halskov Hansen og Kristine Heebøll være gæst hos Peter Lund Madsen i programmet Hjernekassen på Danmarks Radio P1 mandag den 2.sep. Hvis man ikke fik hørt det i radioen, kan programmet findes online på DRs hjemmeside: www.dr.dk/radio/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2019-09-02/

GANGSPIL trio – foto Rebekah Jackson

Noget af det næste der venter lige rundt om hjørnet, er ca 4 ugers turné med GANGSPIL i Nordamerika. Jeg glæder mig meget til at skulle på landevejen igen med Sonnich Lydom og Vidar Skrede! (www.vidarskrede.com) – se mere i kalenderen og på www.trad.dk

Længere fremme i efteråret venter ny turné i Danmark og Norge med duoen WENZELL & BUGGE (www.folkeslag.dk) altid en fest at rejse og spille med min gode ven og makker Ronni Kot Wenzell på marimba og vibrafon.

Når vi når november, er det endelig tid til at vores 15års jubilæumsturné med BALTIC CROSSING kommer til Danmark, med to ugers festkoncerter og ny cd: CARRY ON CROSSING! – følg med på www.balticcrossing.com

Jeg håber vi ses et sted derude! Med ønsket om et rigtigt godt efterår til alle, Kristian

Dwight Lamb tilbage på turné i Danmark!

10 maj

Om få timer lander vores gode ven og medspiller, Dwight Lamb og vi starter vores 5. Danmarksturné sammen, det glæder vi os meget til! Mange kender nok til historien om Dwight og hans morfar og deres musik fra Vendsyssel, mere via links herunder.

I er selvfølgelig også inviterede til flg. koncerter:

10. maj Tønder, Hagges, Vestergade 80, 6270 Tønder www.facebook.com/events/607197376360488 
11. maj Vestjylland, Højmark Forsamlingshus, Adelvej 41, 6940 Lem Stationsby www.facebook.com/events/262864167966543 
12. maj Thy, Snedsted, Hørstedvej 17, 7752 Snedsted www.facebook.com/events/383975432333322 
13. maj Vendsyssel, Aasen Teater, Brødholtvej 120, Sterup, 9740 Jerslev www.facebook.com/events/297659307541439 
14. maj Vejle UDSOLGT
16. maj Køge, Teaterbygningen, Bag haverne 1, 4600 Køge www.facebook.com/events/1152900888205225 (OBS: denne dag fylder Dwight 85 år!)
17. maj Bornholm, Aa Kirke, Storegade 2K, 3720 Aakirkeby www.facebook.com/events/411876966318606 
18. maj Fyn, Nymarken 47, 5300 Kerteminde (gymnastiksal) www.facebook.com/events/2112786948803820 
19. maj Århus, Lucas Kirken, Sankt Lucas Kirkeplads, 8000 Århus C www.facebook.com/events/380831572465630

Se også: www.arts.gov/honors/heritage/fellows/dwight-lamb & www.youtube.com/watch?v=esm-V3TuIss

På forhåbentlig snarligt gensyn!
Mange gode hilsner fra Dwight, Mette og Kristian
Mere info via www.jensen-bugge.dk

NY CD UDE NU!

30 apr
BALTIC CROSSING – CARRY ON CROSSING
Lyt & køb digital version nu direkte fra os. Denne cd vil IKKE være at finde på de online “artist-ripoff-streaming-services” før i 2020. #spotifykillsmusic
CD version til salg direkte fra os ved vores koncerter og online inden længe! – og allerede nu via Bandcamp: https://balticcrossing.bandcamp.com/album/carry-on-crossing

3 Fiddlers 3 Traditions Danmarksturné lige rundt om hjørnet!

21 nov
Vi er tre violinspillere med tre meget forskellige baggrunde – dansk, amerikansk og indiansk – som har stor glæde af at spille sammen. Jamie’s Métis-tradition, med rødder i fransk-canadisk, irsk og indiansk musik, har et keltisk islæt med et strejf af indianske trommerytmer. Kristians danske tradition kombinerer lyse nordiske melodier med en kraftfuld rytme og livlig energi. Ruthies amerikanske stil er synkoperet og lidt bluesagtig. Vi kan godt lide at vise, hvordan hver kultur bringer sin egen stemme til violinen. Men sommetider blander vi blot kortene fra vores stilarter og ser hvad sker! Vi håber, at du vil nyde at lytte til det, lige så meget som vi nyder at spille det. Se hele turnéen under kommende gigs!

Ny podcastserie: Spillefolkenes Hemmeligheder

12 nov

Hvor spændende med dette nye projekt, en fornøjelse at være med, tak for interessen og det gode initiativ, Morten Alfred Høirup: SPILLEFOLKENES HEMMELIGHEDER – EN REJSE I DANSK FOLKEMUSIK!

“I den spritny podcast-serie Spillefolkenes Hemmeligheder taler vi med nogle af de mest markante personligheder på den danske folkemusikscene lige nu. Vi spørger ind til kernen i deres virke, og sammen blotlægger vi nogle af deres fags dybeste hemmeligheder.”

De første 6 afsnit er netop offentliggjort, god fornøjelse, lyt med her: www.radiofolk.dk/spillefolkenes-hemmeligheder/?hp=5024

Foto: Hanna Bark
Meget mere via: www.radiofolk.dk

Nyt samarbejdsprojekt: Scandinavian String Alliance!

4 jul

I dagene 4-6. juni var vi 5 musikere samlede på Kongegaarden i Korsør for at søsætte et nyt projekt som vi håber at komme ud at rejse med i sommeren 2019.

Hør de første smagsprøver, filmet af www.christian-albertsen.dk på linket her: https://youtu.be/2hLXQSLs0cg

SCANDINAVIAN STRING ALLIANCE består af (fra venstre): Maja Kjær Jacobsen (DK), Kristian Bugge (DK), Anna Lindblad (S), Morten Alfred Høirup (DK) & Elise Wessel Hildrum (N). Foto: Henrik Jansberg. Se mere her: www.scandinavianstringalliance.com